Fotografiet af Toscana
Det klassiske billede af Toscana er taget syd for Siena. Stenhuset på bakketoppen med cypress-alléen og små landsbyer på de omgivende bakketoppe, de gule kornmarker og vinstokke i lange lige rækker. Her i det sydlige Toscana åbner landskabet sig og bakkerne bliver fladere. En halv times kørsel fra Siena er man midt i Crete Senesi, et spændende og karakteristisk landskab, hvor vind og vejr har skåret store ar i de sandede bakker.

På en bakketop, hvor vinstokkene er plantet på hver ledig kvadratmeter jord, ligger en af de mest kendte vinbyer i Toscana, Montalcino. Det er ikke tilfældigt, at jorden er udnyttet til det yderste her, for vinen, som er lavet på Brunello-druen, er en af de mest kostbare i Italien. Men byen er hyggelig, og er man interesseret i at smage de dyre dråber er der gode muligheder i slottet på toppen af byen, hvor der er indrettet en stor vinforretning med enoteca, hvor man kan smage de dyre dråber.

Men alt behøver ikke at handle om vin, og så alligevel. Kører man mod øst kommer man til de tre små charmerende middelalderbyer, San Quirico d’Orcia, Pienza og Montepulciano. Den første er den mindst kendte, og derfor også mindst overrendte, den næste er bestemt et stop værd.

Pius og velsmagende fåreost
Denne lille toscanske by, Pienza, var fødested for Pave Pius d.2. i 1400-tallet, og det betød, at den lille ensomt beliggende landsby blev udstyret med en helt uforholdsmæssigt stor domkirke og et palads til Pius, og i dag er udnævnt til UNESCO verdensarv. Byen bag murene er, trods de mange besøgende, en hyggelig oplevelse. Området omkring byen er kendt for sin produktion af pecorino-ost, en velsmagende tør fåreost, der minder lidt om parmesan. Montepulciano er næste stop og udover at være kendt for den ædle vin, Vino Nobile, er byen bag de velbevarede bymure ganske charmerende. Bilen skal parkeres udenfor murene og herefter følger man byens eneste gade op til toppen, hvor den centrale plads ligger med rådhuset i centrum – og en vinkælder i det ene hjørne.

Varme kilder
Salus per Aquam, eller forkortet: Spa, er latin for velvære (eller helbredelse) med vand, og den sydlige del af Toscana har en rig adgang til helsebringende varme kilder. Chianciano Terme og San Casciano dei Bagni er to af de mest kendte, hvor sidstnævnte er den ældste, og uden tvivl mest charmerende. En hyggelig middelalderby med stejle, snævre, brostensbelagte gader, gode restauranter og et meget elegant Spa-center, hvor det dog er muligt at få adgang til Spa-faciliteterne uden at skulle checke ind på det 5-stjernede hotel (men nyd en middag og oplev en betjening og toscanske retter i topklasse). En lille spa-overraskelse venter i den charmerende, Bagno Vignoni tæt på San Quirico d’Orcia. Den lille bykerne har flere gode restauranter, og et gammelt kommunalt spacenter, som byder på gammeldags og helt usnobbede wellnessbehandlinger.

Chianti – vin, vildt og villaer
Ikke langt fra selve Firenze kører man ad små, snørklede veje ind i det kendte vinområde, Chianti, som byder på et bakket landskab, hvor vindyrkningen veksler med områder, som er bevokset med tæt egeskov og i ny og næ en villa. I den charmerende landsby, Greve in Chianti, er der gode muligheder for at smage den lokale vin og nyde det lokale liv i de karakteristiske buegange, som omgiver byens centrale plads. Vil man smage egnens vine på stedet hos de lokale producenter er der gode muligheder.

Vinslot med ringmur
Det imponerende vinslot, Castello di Brolio, er en stor oplevelse, men også hos de mindre producenter, som man støder på under turen, vil det være muligt at lave et stop, og måske få en mere personlig oplevelse. En ting er sikkert: Du vil aldrig komme til at skulle lede længe efter et godt spisested, hvor de serverer de lokale specialiteter fra egeskovene: Vildsvin, due eller vagtel med et godt glas af den lokale vin.

Middelalderbyernes hovedværker
Vest for Chianti ligger to af Italiens bedst bevarede og mest karaktertistiske middelalderbyer, San Gimignano og Volterra. Den første er den ubetinget mest karakteristiske med en sine 14 tårne som ved første øjekast, viser sig som en moderne skyline, når man nærmer sig gennem bakker og vinlunde. Byen er enestående smuk, men som så mange andre, så er der også andre, der har valgt at henlægge deres udflugt netop hertil. Det betyder, at det i sæsonen kan være en ganske anstrengende oplevelse, og det kan derfor anbefales at fortsætte turen mod vest til det langt mindre overrendte, men helt enestående middelaldercentrum i Volterra. Her er prisniveauet lavere og det kan anbefales at indtage frokosten på en af byens mange restauranter.