Slotte og monstre i Lazio

De fleste kender Rom. Der er derimod ikke så mange, der kender Roms opland, regionen Lazio. Det er synd, fordi udenfor Italiens hovedstad ligger områder, som i naturskønhed, seværdigheder og det gode liv, sagtens kan måle sig med mere kendte og omtalte områder som naboregionen Toscana. I det nordlige Lazio, som grænser op til Toscana ligger en masse små charmerende landsbyer med rødder helt tilbage til romertiden, større provinsbyer som Viterbo, som byder på meget undervurderet historisk centrum, naturfænomener, som den store vulkanske Bolsena-sø med det rene badevand og mange små slotte og borge, der ligger spredt rundt i landskabet som historiske minder om den tid, da området var Pavestatens nordlige flanke.
Det nordlige Lazio
Roms travle byliv står i skarp kontrast til det liv, vi møder, når vi kører nordpå i den region, som den italienske hovedstad tilhører, men som (for) få vælger at besøge. Motorvejen mellem Rom og Firenze fører os hurtigt ud af byen, og myldret af biler, forstæder med højhuse og reklameskilte ændrer sig forbavsende hurtigt til et meget landligt og varieret, bakket kulturlandskab. Små middelalderlandsbyer troner på bakketoppene, og da vi kører af motorvejen er den sidste støj fra storbyen ude af hovedet. Vi kører nu mellem marker med korn, vin, små skove, mens landskabet skifter mellem fladt landbrugsjord og højdedrag med skov.

Pavestatens historiske nordflanke
I den nordligste af Lazio’s provinser, helt op mod grænsen til Toscana, ligger provinshovedstaden, Viterbo, som man ikke bør undlade at besøge. Byen har et fantastisk velbevaret middelaldercentrum omgivet af en flere kilometer lang bymur. Byen centrum vidner om Viterbos store historiske rolle i pavestatens historie med den smukke domkirke og pavernes palads fra 1200-tallet. Byen har flere gode restauranter og gode shoppingmuligheder.
Ægte ridderborge
Castello di Proceno er et ægte middelalderslot med bymur, sydeskår og tårne ligger helt oppe ved grænsen til Toscana til minde om en tid, hvor Italien var mange små stater, hertug- og fyrstendømmer. Slottet er i dag omdannet til ferielejligheder, hvor man kan nyde slotslivet, og kommer man udefra kan man i sommerhalvåret spise en middag på slottets restaurant. En lille landsby ligger i forbindelse med slottet. Mindre en 20 km fra Proceno ligger et andet af områdets imponerende slotte, Torre Alfina, der også har en historie, som går tilbage til før middelalderen. Slottet ligger med en dominerende position på en bakketop med tre høje tårne med skydeskår, og er en spændende oplevelse for alle drenge (og piger) med en ridder i maven.

En dukkert i en vulkan
Lago Bolsena er en sælsom sø. Selvom det kan være svært at se, når man står på bredden, så ligger den faktisk i krateret af en kæmpe vulkan. Det betyder dog ikke, at badning er forbudt – tværtimod siger de lokale, at vandet er noget af det reneste man kan finde i området, hvilket understreges af de mange gæster, som enten ligger på de små strande eller bader i søen. Der er en by i hver ende af søen, men hvis man tager lidt op i bakkerne over krateret, finder man den lille by, Montefiascone, som er kendt for sin hvidvin, og et frokost-stop her kan anbefales.

Monsterparken Bomarzo
I en stor park nedenfor middelalderbyen, Bomarzo, kommer vi – efter at have kørt gennem snørklede veje – til en af de mere særprægede oplevelser i det nordlige Lazio: Monsterparken i Bomarzo. Hvad der umiddelbart kunne lyde som endnu et påfund for at lokke penge ud af børnefamilier med behov for at aktivere poderne, så er der faktisk tale om en park, som blev anlagt tilbage i 1500-tallet. Selvom stedet er en sjov oplevelse for børn, er parken tænkt som en skulpturpark med meget store sagnfigurer og dyr i sten, som blev skabt af den excentriske hertug Orsini. De mange gamle træer giver god skygge en varm sommerdag, som kan afsluttes med et besøg i selve middelalderbyen Bomarzo, lige over parken.

Civita di Bagnoregio
Hvad der for 2500 år siden forekom, de oprindelige beboere i området, etruskerne, en fantastisk ide og en ideel placering til en by, er i dag kun et spørgsmål om år før forfaldet er endeligt. Romernes forgængere byggede Civita di Bagnoregio på toppen af en klippe, hvor det ville være let at forsvare byen. Hvad de ikke kunne vide var, at klippen var af tufsten som langsomt eroderede. Det, der dengang var en stor by, er derfor reduceret til en lille, svært tilgængelig by med få beboere – men et utroligt fascinerende sted, hvortil man kun kan komme til fods ad en lang gangbro, som leder op til den lille by, der virker som tiden er sat i stå omkring år 1500.


Det her kunne også være noget:

Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *