Et vue over Maremma
Det er en snæver og stejl opstigning til toppen af tårnet, Torre del Candeliere (eller klokketårnet) fra 1200-tallet i middelalderbyen, Massa Marittima. Vel oppe har vi et tydeligt billede af, hvad La Maremma i den sydligste toscanske region har at byde på. Byens tegltage og den centrale plads fra 1200-tallet med domkirken ligger under os. De store flade drænede områder nedenfor byen rækker ud mod kysten med gule kornmarker, valmuer, vinranker på lange rækker, vandingskanaler og små byer rundt på bakketoppene. Et stykke ude kan kystens byer anes i varmedisen med det typiske mørkegrønne bælte af pinjetræer mellem sandstrandene og landbrugsjorden bagved.

 Bymur, tårne, middelaldercentrum
Selve Massa Marittima ligger på en bakketop med befæstning og bymur, tilbagetrukket fra kysten med de toscanske bakker og bjerge i ryggen. I den gamle bydel ligger en flot, velbevaret central plads, der tegnes af den gotiske domkirke med klokketårnet i den karakteristiske sort-hvide Siena-stil, og rådhuset fra 1200-tallet med våbenskjolde i sten muret ind i facaden fra de podestà, borgmestre, som regerede byen i middelalderen. Byen har flere restauranter og caféer med udendørs servering, og hyggelige, smalle gader uden biler. En by helt på højde med den meget mere kendte San Gimignano i det centrale Toscana, men væsentligt mindre plastret til med butikker, som kun henvender sig til turiststrømmene, som vælter gennem hovedgaden på ”the best of Tuscany”-turen.

Regnvejrsdag i bakkerne
Tjeneren på caféen slår opgivende ud med armene, det er helt udsædvanligt med så voldsom regn i maj. Vi løber ind i bilen – om ikke andet kan vi da altid finde en god restaurant – vi er jo i Toscana. På vejen ser vi skiltet ”Locanda La Luna – Ristorante”. Vi drejer væk fra kysten ind i et bakket landskab med lange rækker af vinstokke, som langsomt afløses af en mere tæt skov, mens vejen opad bliver mere og mere snørklet. Små grupper af våde, lidende cykelryttere i røde dragter kæmper sig op gennem den tunge regn. På toppen i den lille tågede by, Tirli, mellem bakkerne, får vi med stort besvær vores brede stationcar dirigeret ind gennem de snævre, stejle gader.

På Månen
Inden længe sidder vi på La Luna med et fad med crostini toscani med karljohan svampe og kyllingelever, salame toscano, lufttørret skinke og melanzane fritte – og et godt glas af den lokale vin, mens de første toskanere begynder at indfinde sig. Ganske typisk for området, så er det svært at finde en dårlig restaurant. Specielt, hvis man begiver sig lidt væk fra de traditionelle turistbyer, hvor restauranten skal overleve på sit renommé. Tortelli di ricotta e spinaci col sugo di capriolo følger – det begynder at være turen værd. På bordet ved siden af har en far overladt overhovedets plads ved bordenden til sin unge søn, som er kommet på weekendbesøg fra præsteseminariet. Cinghiale in bianco alle mele e polentina fritta – lokalt vildsvin i hvidvin med æbler – en spændende sammesætning, som den unge præst også skal have. Et ældre par kommer ind og hilser ærbødigt på den unge mand – til faderens tydelige stolthed. Regnen er stoppet og vi går en tur i den lille søvnige by, som vi nok ellers ikke havde besøgt, men Månen var hele besøget værd.

Vildsvin og vild natur
”Un Cinghiale!” Bussen er ved at vippe over, da alle kaster sig hen mod ruderne for at se det lille vildsvin, som står med trynen langt nede i jorden i en lysning i den tætte bevoksning. Vi kører ad en smal skovvej med bussen fra den lille søvnige landsby, Alberese, ind i hjertet af Parco Naturale della Maremma for at vandre en af syv faste ture i den fredede naturpark. Det bliver det eneste, vi ser til vildsvin på vores vandring, men tur nummer A2 byder på tre timers spændende og varierede oplevelser af alt fra skildpadder i dræningskanalerne til middelaldertårne. Vejen op til det første tårn på toppen af en forrevet klippe går ad en smal sti med tæt middelhavsbevoksning på begge sider. Det giver et godt indtryk af, hvordan det tidligere utilnærmelige område så ud, inden dræningen kom til Maremma, og det var et af de gode gemmesteder for røverbander og masser af vildsvin. Fra toppen er der en enestående udsigt ud over de tætte toppe på pinjeskovene med de snorlige dræningskanaler ud til kystens brede sandstrande.

Tilbage i kystbyen Castiglione della Pescaia møder vi en skarp kontrast til den fredfyldte, og uberørte naturpark. Den lille rolige middelalderby med bymur og tårne springer om sommeren ud med et virvar af butikker med badedyr og designertøj, udendørs pubber og cafeer, isboder og restauranter. Kanalen gennem byen er fyldt med elegante lystyachts og dyre motorbåde, og strandene er tæt besat med liggestole og parasoller. Langs kysten i pinjelundene mod nord op til den kun 50 år gamle, eksklusive havneby, Punta Ala ligger en lang række campingpladser, feriecentre og hotelkomplekser, som spænder fra det meget elegante til det helt enkle. Fælles for dem alle er en god adgang til de brede sandstrande og der er skygge mod den tunge sommersol under de tætte pinjekroner. Hertil kommer så de mange oplevelser, som denne noget oversete del af Toscana tilbyder den rejsende.