Rundrejser i Italien

Italien er kultur, historie, natur, badeferie, klipper og bjerge. Det betyder, at selv mindre rundrejser i landet vil give mulighed for en meget varieret ferie-oplevelse, og en rundrejse i Italien bør ofte være koncentreret om en eller højst et par regioner – her er ganske enkelt så mange oplevelser, det kun kan anbefales at holde sig til et mindre område, for så at studere det nærmere. Her er et par eksempler som kunne være den perfekte introduktion til Italien:


Det sydlige Toscana

Firenze – Chianti – Siena – San Gimingnano – Volterra – Val d’Orcia
Flyv til Firenze, Pisa, Bologna eller Rom og lej en bil. Eller kør selv de ca 1800 km.
Find en feriebolig i det sydlige Toscana, så skulle det ovennævnte program kunne gøres på en uge. Kan kombineres med en uge i Umbrien.

Umbrien
Perugia – Assisi – Spoleto – Montefalco – Trasimeno-søen og de toscanske byer Cortona og Arezzo
Flyv til Rom, Firenze, Pisa eller Bologna og lej en bil eller kør selv de ca. 1800 km.
Find en feriebolig omkring Perugia, så har I et godt udgangspunkt. Kan evt. kombineres med en uge i det sydlige Toscana.

Rom og Lazio
Rom – Viterbo – dukkert ved kysten i Maremma (Toscana)- Bolsena-søen – Orvieto (Umbrien) – Bomarzo
Er man til landlivets glæder fremfor en storbyferie med små børn og 35 grader, kan et alternativ til storbyferien være et besøg i det nordlige Lazio. Køretiden er ikke så lang fra Roms lufthavn, og et ophold i et af de mange landhuse med pool, som ligger i området op mod det sydlige Toscana, giver mange muligheder for et besøg i både Rom, regionen omkring Rom, Lazio, det sydlige Toscana og Umbrien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *