Feriebolig – Landhus, lejlighed eller byhus

Lej en feriebolig i Italien og få en rejse ud over det sædvanlige.

Byhus eller lejlighed
I de små eller store byer
Vælger du et byhus eller en lejlighed i byen er du tæt på det hele: Du kan leve som italienerne, gå ned på den lille bar på pladsen og få en kop cappuccino og en brioche til morgenmaden, mens du prøver at stave dig igennem Gazzetta dello Sport og bylivet passerer forbi.

 Efter endnu en kop slentrer du en tur hen til slagteren, hvor du kan vælge mellem den friskslagtede kanin eller bare et stykke kalvefilet (du vælger nok kalven), og køber resten ind i i det lille supermarked, hvor du efter en uge kender uddeleren og hans kone – og han har lært, at du ofte vil tage riserva’en, når du skal vælge vinen. Efter siesta’en er det tid til en udflugt inden middagen på den lokale restaurant – hvor I efter en uge har lært, at det ikke nytter noget at komme før klokken otte, medmindre I vil høre jeres eget ekko akkompagnere tv-nyhederne på RAI.

På landet
Landhusets glæder
Tag ud på landet og nyd landhusets glæder, hvor familien kan hoppe i poolen, når heden bliver for tung, og I kan slappe af sammen væk fra hverdagens stress og ikke mindst larm. Tag på de ture, som I gider, og lad ikke guidebogens uendelige antal af etruskiske gravsteder, romerske teatre, græske templer eller tjekkede vingårde stresse jer. Vælg nogle få steder ud som er i fornuftig køreafstand og hav god tid – turene tager som regel længere tid end I forventer. Kør ned og køb ind i det lokale Esselunga-supermarked og tilbered en middag med friske råvarer, som de ikke længere fås i et dansk supermarked. Eller find jeres egen restaurant, hvor områdets indbyggere selv kommer – der er nok af dem – fra det familieejede lille osteria til den elegante ristorante, hvor I kan få egnsretterne, som kun laves på den måde her, og som de er stolte af.


Se de mange ferieboliger på Italiensrejsen.dk’s nye feriebolig-side

Landhuse, villaer og lejligheder i Toscana, Umbrien og Lazio – fra det enkle til det eksklusive

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *