Flyv billigt til Norditalien

Alperne ned til de store søer med elegante villaer, historiske byer og langstrakte badestrande. Piemontes vine og slow-food. Norditalien har ikke alene en naturlig tiltrækningskraft på alverdens rejsende. Området er samtidig Italiens industrielle og økonomiske centrum. Det er derfor ikke underligt, at de fleste flyselskaber til Italien har det nordlige Italien på ruteprogrammet.

Venedig – lufthavnen er ideel for besøgende til Venedig, Gardasøen og hele den nordlige del af Adriaterhavskysten. SAS flyver det meste af året, mens Norwegianhar begrænset sig til sommerperioden.

Milano – Malpensa lufthavnen ligger ca. 45 nord for Milanos centrum, og går turen ikke til Milano, er det ikke nødvendigt at passere den meget trafiktætte lombardiske hovedstad. De store motorveje går udenom byen i alle retninger, og det er nemt at komme til de fleste større norditalienske byer. SAS har desuden en afgang til lufthavnen Linate, som ligger tæt på centrum. Der er ofte billige billetter med Easyjet til Milano Malpensa, ligesom SAS også kan have gode priser på grund af konkurrencen fra lavpris-selskabet.

Bergamo – den lille lufthavn øst for Milano ligger godt for ture til Gardasøen, Alperne og Adriaterhavskysten. Eller for dem, som vil spare på flybilletten og lande centralt i det nordlige Italien. Ryanair flyver fra Billund til Bergamo.

Nice – lufthavnen ligger godt nok i Frankrig, men er velegnet, hvis turen går til den nordlige riviera eller Alperne.Norwegian og SAS har fly til den sydfranske riviera. På grund af de mange flyforbindelser kan det ofte være lettere af få en billet til en god pris hertil.

Centrér kort
Få kørselsvejledning

Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *